Atlas

En tosproget teknisk ordbog, der læses som en vidensgraf.

Slå et teknisk begreb op, og se hvor det hører hjemme: hvad det bygger på, hvad det let forveksles med, og hvad det fører videre til. Alle opslag er skrevet i et enkelt sprog, på dansk og engelsk.

Gratis for altid. Ingen reklamer, ingen betalingsmur, ingen sporing. Bare et hjerteprojekt.

Tip: tryk / hvor som helst for at søge.

⚄ Tilfældigt begreb Udforsk →Øv →Alle begreber A-Å →

Alle begreber

AI

Evaluering og målinger · 12

Benchmark - Et fælles, offentligt sæt opgaver med en fast måde at give point på, så forskellige modeller kan sammenlignes på lige vilkår.
Dataskred (data drift) - Den langsomme eller pludselige ændring i virkelighedens data, efter en model er sat i drift, så de ikke længere ligner det, den lærte af.
F1-score - Ét tal, der vejer præcision og genkaldelse sammen og kun bliver højt, når modellen både finder de ægte tilfælde og undgår fejlmarkeringer.
Forvekslingsmatrix (confusion matrix) - En lille tabel, der for hver sand klasse tæller, hvor ofte en model gav hvert svar - og viser præcis, hvilke fejl den begår.
Genkaldelse (recall) - Af alle de ægte positive tilfælde, andelen en model formår at finde - i sikkerhedssprog, hvor mange reelle angreb der blev fanget.
Krydsvalidering - At vurdere en model retfærdigt ved at dele eksemplerne op i dele og lade hver del på skift være den, der holdes tilbage til test.
LLM som dommer (LLM-as-a-judge) - At lade én stor sprogmodel bedømme en andens svar efter en skriftlig bedømmelsesguide i stedet for at lade mennesker læse dem alle.
Modelevaluering (evals) - Praksis med at kontrollere, hvor godt et AI-system løser sin opgave - med tal, offentlige tests, menneskelig gennemgang og bevidste angreb.
Nøjagtighed (accuracy) - Andelen af alle tilfælde, en model rammer rigtigt - let at læse, men den kan se flot ud, når det, man leder efter, er sjældent.
Præcision (precision) - Af alle de tilfælde, en model markerer som positive, andelen der virkelig er det - i sikkerhedssprog, hvor mange alarmer der var ægte.
Testsæt - Eksempler, der låses væk, mens en model bygges, og åbnes én gang til sidst for at give et ærligt slutresultat.
Valideringssæt - Eksempler, der holdes uden for træningen og tjekkes igen og igen for at vælge en models indstillinger og hvornår der skal stoppes.

Grundlæggende maskinlæring · 29

Aktiveringsfunktion - Reglen, hver enhed i et neuralt netværk bruger på sit samlede input, så netværket kan lære krumme og ikke kun lige mønstre.
Beslutningstræ - En model, der når frem til et svar ved at stille en række ja/nej-spørgsmål om input, hvor hvert svar fører til det næste spørgsmål.
Bias-varians-afvejning - Spændingen mellem en model, der er for simpel til at fange det egentlige mønster, og en så fleksibel, at den jagter tilfældige detaljer.
Deep learning - Maskinlæring med neurale netværk i mange lag oven på hinanden - metoden bag moderne værktøjer til billeder, tale og sprog.
Dimensionsreduktion - At presse mange input om hvert eksempel sammen til få nye, der bevarer det meste af det, der adskiller eksemplerne.
Feature (inputvariabel) - Én målbar oplysning om et eksempel, fx en pris eller en alder, som en model læser som input, når den skal gætte.
Feature engineering - At omsætte rå registreringer til nyttige input for en model ved at vælge, rense, kombinere og omforme de oplysninger, den skal læse.
Forstærkningslæring (reinforcement learning) - Maskinlæring ved at prøve sig frem - et system handler, får belønning eller straf og lærer langsomt, hvilke handlinger der betaler sig.
Generativ AI - AI, der skaber nyt indhold - tekst, billeder, lyd, kode - i stil med de eksempler, den har lært af, i stedet for kun at sortere eller score.
Gradient boosting - En metode, der tilføjer små beslutningstræer ét ad gangen, hvor hvert nyt træ bygges til at rette de fejl, de tidligere træer stadig laver.
Ikke-superviseret læring - Maskinlæring ud fra eksempler uden svar, hvor modellen selv finder grupper, mønstre eller usædvanlige tilfælde.
Inferens - At bruge en færdigtrænet model til at give et svar på nyt input - det, der sker, hver gang du spørger en chatassistent om noget.
k-means-klyngeanalyse - En metode, der deler data i et valgt antal grupper ved at flytte hver gruppes midtpunkt, til hvert punkt hører til det nærmeste midtpunkt.
Klassifikation - At lære en computer at sortere hvert nyt tilfælde i én af nogle faste grupper, fx godkend eller afvis, ægte angreb eller falsk alarm.
Klyngeanalyse (clustering) - At lade en computer selv dele ting, der ligner hinanden, op i grupper, uden at navne eller rigtige svar er givet på forhånd.
Kunstig intelligens (AI) - Computersystemer, der løser opgaver, vi forbinder med menneskelig tænkning, fx at genkende mønstre, svare på spørgsmål eller træffe valg.
Label (mærkat) - Det rigtige svar knyttet til et træningseksempel, fx "spam" eller en salgspris, som en model lærer selv at give.
Lineær regression - En enkel model, der forudsiger et tal som en vægtet sum af input, hvor vægtene er dem, der passer bedst til tidligere eksempler.
Logistisk regression - En enkel model, der sorterer sager i to grupper ved at gøre en vægtet sum af input til en sandsynlighed mellem 0 og 1.
Maskinlæring - At bygge computersystemer, der finder mønstre i eksempler og gætter ud fra dem i stedet for at følge regler skrevet af et menneske.
Modeltræning - Den dyre, engangsfase, hvor en model ser træningsdata igen og igen og justerer sine interne tal, indtil dens gæt bliver bedre.
Neuralt netværk - En model af mange små forbundne enheder, der hver vægter deres input og sender et tal videre, løst inspireret af hjernen.
Overførselslæring (transfer learning) - At genbruge det, en model allerede har lært på én stor opgave, som udgangspunkt for en ny, beslægtet opgave i stedet for at starte fra nul.
Overtilpasning (overfitting) - Når en model lærer sine træningseksempler udenad, inklusive tilfældig støj, og derefter klarer sig dårligt på nye tilfælde.
Random forest - En model, der bygger mange lidt forskellige beslutningstræer på tilfældige dele af data og lader dem stemme om svaret.
Regression - At lære en computer at gætte et tal på en skala, fx en pris, en tid eller en størrelse, ud fra tidligere eksempler med kendte tal.
Selvsuperviseret læring - Maskinlæring, hvor de rigtige svar kommer fra selve dataene - fx ved at skjule et ord i en sætning og gætte det igen.
Superviseret læring - Maskinlæring ud fra eksempler, hvor det rigtige svar følger med, fx mails der allerede er markeret som spam eller ikke spam.
Træningsdata - De eksempler, en model lærer af - dens adfærd, dens blinde vinkler og dens fejl kommer alle fra det, der er i dem.

AI-risiko og governance · 18

Adversarielt eksempel - Et input, der er ændret med vilje, ofte usynligt for mennesker, så en færdigtrænet AI-model svarer forkert med stor sikkerhed.
Afsløring af følsomme oplysninger - Et AI-system, der afslører private eller hemmelige detaljer som personoplysninger eller forretningshemmeligheder for uvedkommende.
AI red teaming - Testere angriber med vilje et AI-system før og efter lancering for at finde måder, det kan narres til skadelig eller usikker adfærd.
AI-alignment - Arbejdet med at få et AI-system til at stræbe efter det, mennesker faktisk mener, og afvise det, de ikke vil acceptere.
AI-governance - De regler, roller og kontroller, en organisation bruger til at vælge sin AI og holde brugen sikker, lovlig og fair.
AI-model til almen brug (GPAI) - EU's AI-forordnings betegnelse for en bred model, der kan klare mange forskellige opgaver og bygges ind i mange andre AI-produkter.
Angreb på AI-forsyningskæden - At angribe de færdige dele, et AI-system er bygget af - delte modeller, datasæt eller tilføjelser - i stedet for selve systemet.
Bias i AI - Når et AI-system systematisk behandler nogle mennesker eller sager uretfærdigt på grund af skæve data eller valg i designet.
Dataforgiftning (data poisoning) - At smugle falske eller skadelige eksempler ind i de data, en AI lærer af, så den senere opfører sig, som en angriber ønsker.
Deepfake - Falsk, men overbevisende video, billede eller stemme lavet med AI, der viser nogen sige eller gøre noget, de aldrig har gjort.
EU's AI-forordning - EU-loven, der inddeler AI-systemer efter, hvor stor skade de kan gøre, og stiller skrappere krav, jo højere risikoen er.
Forklarlighed - Hvor godt mennesker kan forstå, hvorfor et AI-system nåede frem til et bestemt resultat.
Guardrails (sikkerhedsværn) - Kontroller rundt om et AI-system, der stopper usikre forespørgsler på vej ind og skadelige eller lækkende svar på vej ud.
Jailbreak - At snakke en AI-chatbot fra dens egne sikkerhedsregler med snedigt formulerede forespørgsler som rollespil eller opdigtede nødsituationer.
Modelkort (model card) - Et kort faktaark, der følger med en AI-model og fortæller, hvad den er beregnet til, hvordan den er testet, og hvor den kommer til kort.
Overdreven handlefrihed (excessive agency) - At give et AI-system flere værktøjer, rettigheder eller mere frihed, end opgaven kræver, så ét forkert skridt kan gøre reel skade.
Prompt injection - At gemme instruktioner i den tekst, et AI-system læser, så det ignorerer sine egne regler og adlyder angriberen i stedet.
Skygge-AI (shadow AI) - Medarbejdere, der bruger AI-værktøjer i arbejdet, uden at organisationen kender til dem eller har godkendt dem.

AI-assisteret kodning · 10

AI-kodeassistent - Et værktøj i programmørens editor, der foreslår, forklarer og omskriver kode ved hjælp af en stor sprogmodel.
AI-kodegennemgang - At lade en stor sprogmodel læse foreslåede kodeændringer og kommentere fejl, risici og stil, før et menneske godkender dem.
AI-parprogrammering - At skrive kode sammen med et AI-værktøj i en løbende dialog, hvor mennesket bestemmer og tjekker hver ændring.
Fill-in-the-middle (FIM) - Et træningstrick, der lærer en model at skrive det manglende stykke mellem teksten før et hul og teksten efter det.
Instruktionsfil til agenter - En almindelig tekstfil, der ligger sammen med koden og fortæller AI-værktøjer projektets regler, kommandoer og vaner, før de går i gang.
Kodeagent - En AI, der får en programmeringsopgave og selv udfører den - læser filer, kører kommandoer og retter kode, til den er færdig.
Kodefuldførelse (code completion) - Grå kode, der dukker op, mens du skriver, og gætter næste linje eller blok, så du kan tage imod den med én tast.
Slopsquatting - Et angreb, hvor kriminelle udgiver skadelige pakker under de opdigtede navne, som AI-værktøjer bliver ved med at finde på til kode.
Specifikationsdrevet udvikling - At skrive præcist ned, hvad softwaren skal gøre, godkendt af mennesker, før AI-værktøjer får lov at skrive koden ud fra den plan.
Vibe coding - At bygge software ved at beskrive, hvad man vil have, for en AI og tage imod den kode, den skriver, uden at læse den.

Agenter og værktøjer · 10

Agent-sandkasse - Et lukket rum, hvor en AI-agent kører kode og bruger værktøjer, så en fejl eller et trick ikke kan nå resten af ens systemer.
Agent2Agent-protokol (A2A) - En åben standard, der lader AI-agenter bygget af forskellige firmaer finde hinanden, give opgaver videre og dele resultater.
Agenthukommelse - Noter, en AI-agent gemmer uden for modellen og læser igen senere, så den kan huske fakta og tidligere arbejde mellem adskilte samtaler.
Agentisk arbejdsgang - En fast kæde af trin skrevet i kode, hvor en sprogmodel udfører nogle af trinene, men ikke selv vælger rækkefølgen.
Computerbrug (computer use) - At lade en AI-agent betjene en computer, som et menneske gør - den ser på billeder af skærmen, flytter musen og skriver.
MCP-server - Et lille program, der tilbyder værktøjer eller data til AI-apps via Model Context Protocol, fx at læse mail eller søge i filer.
Menneske i løkken (HITL) - At indrette et AI-system, så en person skal tjekke eller godkende dets arbejde på vigtige punkter, før det får virkning.
Model Context Protocol (MCP) - En åben standard for at koble værktøjer og data til AI-assistenter, så hvert værktøj kobles på én gang og virker i mange apps.
Multiagentsystem - En opsætning, hvor flere AI-agenter deler en opgave - ofte deler en ledende agent arbejdet op og giver dele til hjælpeagenter.
Værktøjskald (tool calling) - Måden, en sprogmodel beder et program uden for sig selv om at gøre noget - slå noget op, udføre en opgave - og så læser svaret.

Sprogmodeller · 14

AI-agent - Et AI-system, der ikke bare svarer, men handler - det planlægger trin og bruger værktøjer som mail, filer eller websøgning for at nå et mål.
Embedding - En liste af tal, der står for betydningen af et stykke tekst, så tekster med lignende betydning ender med lignende tal.
Finjustering (fine-tuning) - At give en allerede trænet model en kort ekstra træningsrunde på et mindre, målrettet sæt eksempler for at ændre dens adfærd.
Forudsigelse af næste token - Sådan skriver en sprogmodel - den gætter det bedst passende næste stykke tekst, tilføjer det og gentager, til svaret er færdigt.
Hallucination - Når en AI-model finder på noget, der ikke er sandt - et faktum, et citat, en kilde - og siger det lige så sikkert som et sandt svar.
Kontekstvindue - Den største mængde tekst, målt i tokens, som en sprogmodel kan tage ind og have for øje på én gang, inklusive sit eget svar.
Prompt - Den tekst, du giver en sprogmodel - et spørgsmål, en ordre, indsatte filer - som den bruger som udgangspunkt for sit svar.
Retrieval-augmented generation (RAG) - At lade en sprogmodel først slå relevante afsnit op i jeres egne dokumenter og derefter svare ud fra dem i stedet for kun fra hukommelsen.
Ræsonnementsmodel (reasoning model) - En LLM, der er trænet til at regne en opgave igennem trin for trin i skjulte noter, før den svarer - langsommere og dyrere, men bedre.
Stor sprogmodel (LLM) - En meget stor model, trænet på enorme mængder tekst til at forudsige det næste ord, så den kan skrive, opsummere og svare i flydende sprog.
Token - Et lille stykke tekst - et ord, en del af et ord eller et tegn - som en sprogmodel læser og skriver i; også enheden, brug prissættes efter.
Tokenizer - Den del af en sprogmodel, der deler tekst op i tokens og laver dem om til tal på vej ind og tilbage til tekst på vej ud.
Transformer - Det neurale netværksdesign bag nutidens sprogmodeller, som vejer, hvordan hvert ord i en tekst hænger sammen med alle de andre.
Vidensgrænse (knowledge cutoff) - Datoen, hvorefter en sprogmodel ikke har set ny tekst, så den af sig selv intet ved om begivenheder, der kom senere.

Modelarkitekturer · 10

Attention-mekanisme - Det trin i en model, der for hvert token afgør, hvilke andre tokens i inputtet der betyder mest lige nu.
Decoder - Den halvdel af en model, der skriver output ét token ad gangen, hvor hvert nyt token kun bygger på det, der kom før.
Diffusionsmodel - Den slags generativ AI bag mange billedgeneratorer, der starter fra tilfældig sne og renser den trin for trin til et billede.
Encoder - Den halvdel af en model, der læser hele inputtet på én gang og gør det til embeddings, som fanger betydningen.
Foldningsnetværk (CNN) - Et neuralt netværk bygget til billeder - små mønstertjek glider hen over billedet og finder kanter, så former, så hele genstande.
Grundmodel (foundation model) - En stor model, der bygges én gang på enorme mængder bred data og derefter genbruges som udgangspunkt for mange forskellige opgaver.
Lille sprogmodel (SLM) - En sprogmodel, der er lille nok til at køre billigt på en bærbar eller telefon og bytter lidt kunnen for fart, privatliv og lav pris.
Mixture of experts (MoE) - En måde at bygge en meget stor model på, hvor kun få af dens mange dele arbejder for hvert token, så svar koster langt mindre.
Model med åbne vægte (open-weight) - En model, hvis lærte tal er offentliggjort, så alle kan hente og køre den selv, i stedet for kun at kunne nås gennem et API.
Multimodal model - En model, der kan tage imod - og nogle gange selv skabe - flere slags indhold, fx tekst, fotos og tale, i den samme samtale.

Træning og optimering · 17

Backpropagation - Den regnemetode, der lag for lag fra output og bagud finder ud af, hvor meget hver vægt i et netværk bidrog til fejlen.
Batchstørrelse - Hvor mange eksempler en model ser på samlet, før den opdaterer sig selv én gang under modeltræning.
Datamærkning (data labeling) - At lade mennesker (eller værktøjer) sætte det rigtige svar på hvert eksempel - “kat”, “klage”, “vred” - så en model kan lære af det.
Epoke (epoch) - Én fuld gennemgang af alle eksempler i træningsdata under modeltræning; træningen kører ofte flere.
Forstærkningslæring fra menneskelig feedback (RLHF) - At forbedre en model ved at lade mennesker rangere dens svar, lære en bedømmer af rangeringerne og så træne modellen til at få høje scorer.
Fortræning (pretraining) - Første, enorme og dyre trin i at lære en model op - den læser store mængder tekst og opfanger generelle mønstre før nogen særlig opgave.
Gradientnedstigning (gradient descent) - Den trinvise metode, de fleste modeller lærer med - skub hver indstilling en smule i den retning, der gør fejlen mindre.
Hyperparameter - En indstilling, et menneske vælger, før modeltræningen starter - fx skridtstørrelse eller antal runder - som modellen ikke selv lærer.
Instruktionstilpasning (instruction tuning) - Ekstra træning på skrevne forespørgsler med gode svar, som gør en basismodel, der blot fortsætter tekst, til en, der følger ordrer.
Low-rank adaptation (LoRA) - En billig måde at finjustere en stor model på - frys de oprindelige vægte og træn kun en lille adapter, der justerer dens adfærd.
Læringsrate - Indstillingen, der afgør, hvor store skridt en model tager, hver gang den justerer sig selv for at lave færre fejl under læringen.
Modelparameter - Et af de tal inde i en model, der fastsættes ved at lære af data; antallet af dem er den måde, modelstørrelse normalt opgives på.
Modelvægte (weights) - De lærte tal, der styrer, hvor stærkt hver del af et neuralt netværk påvirker den næste - i praksis den fil, der er modellen.
Regularisering - Enhver regel under læringen, der holder en model tilbage fra at passe for tæt til sine eksempler, så den klarer nye tilfælde bedre.
Syntetiske data - Opdigtede eksempler, lavet af et program eller en AI-model, så de ligner rigtige data - brugt, hvor ægte eksempler er få eller private.
Tabsfunktion (loss function) - Den pointregel, der gør, hvor forkert en models svar er, til ét tal, som modeltræningen så forsøger at presse ned.
Undertilpasning (underfitting) - Når en model er for simpel eller trænet for lidt til at fange mønstret, så den scorer dårligt selv på de eksempler, den lærte af.

Prompting og generering · 10

Context engineering - At vælge alt, hvad en LLM får at se til en opgave - instruktioner, hentede dokumenter, værktøjsresultater og noter - og ikke kun ordlyden.
Few-shot prompting - At vise en sprogmodel en håndfuld løste eksempler i selve forespørgslen, så den efterligner mønstret i det nye tilfælde.
Prompt engineering - Håndværket at formulere, ordne og afprøve den tekst, man sender en sprogmodel, så den oftere giver brugbare svar.
Sampling (udtrækning af tokens) - Måden, en sprogmodel vælger hvert næste stykke tekst blandt sine sandsynlige muligheder - efter fast regel eller med tilfældighed.
Struktureret output - At få en sprogmodel til at svare i en fast form, som programmer kan læse - faste felter i JSON - så anden software kan bruge svaret direkte.
Systemprompt - Faste instruktioner fra udbyderen af en AI-tjeneste, lagt foran hver samtale, der sætter assistentens rolle, regler og tone.
Tankekæde (chain-of-thought) - At få en sprogmodel til at skrive sine mellemregninger ud før det endelige svar, hvilket ofte hjælper på regnestykker, logik og planlægning.
Temperatur - En indstilling pr. kald - lav holder en sprogmodels ordvalg stabilt og gentageligt, høj gør det mere skiftende og uforudsigeligt.
Top-p-sampling - En regel, hvor en sprogmodel kun vælger blandt sine mest sandsynlige næste muligheder, til deres chancer tilsammen når fx 90 %.
Zero-shot prompting - At bede en sprogmodel løse en opgave kun ud fra en beskrivelse af den, uden løste eksempler at efterligne.

Genfinding og søgning · 10

Cosinuslighed - En score fra -1 til 1 for, hvor meget to lister af tal peger i samme retning, brugt til at afgøre, hvor ens to embeddings er i betydning.
Embedding-model - En model, der læser et stykke tekst og giver en embedding tilbage i stedet for at skrive et svar.
Forankring (grounding) - At binde en models svar til kilder, der gives med spørgsmålet, så hver påstand kan føres tilbage til et bestemt dokument.
Genrangering (reranking) - En anden og mere grundig gennemgang, der sorterer en første grov liste af søgeresultater om, så de mest brugbare ender øverst.
Hybrid søgning - At køre en ordbaseret og en betydningsbaseret søgning side om side og flette deres resultater sammen til én liste.
Nærmeste-nabo-søgning - At finde de få gemte elementer, der ligger tættest på et givet element, som regel ved at ofre en smule grundighed for meget mere fart.
Nøgleordssøgning - At finde tekster, der indeholder de samme ord som spørgsmålet, rangeret efter hvor ofte ordene står der, og hvor sjældne de er i alt.
Opdeling i bidder (chunking) - At skære lange dokumenter op i mindre afsnit, før de gemmes, så en søgning kan hente netop den del, der besvarer et spørgsmål.
Semantisk søgning - At finde tekst ud fra dens betydning frem for dens præcise ord, så et spørgsmål kan ramme et anderledes formuleret afsnit.
Vektordatabase - Et lager bygget til at gemme enorme mængder embeddings og hurtigt finde dem, der ligger tættest i betydning på et spørgsmål.

AI-hardware og drift · 10

Gennemløb (throughput) - Hvor meget arbejde et system i alt når igennem per sekund - for AI-tjenester ofte talt som tokens eller forespørgsler håndteret i sekundet.
Grafikprocessor (GPU) - En chip bygget til skærmbilleder, der laver tusindvis af små beregninger på én gang og derfor nu driver det meste AI-arbejde.
KV-cache - Hukommelse, hvor en sprogmodel gemmer arbejdet med tidligere tokens, så hvert nyt ord ikke kræver, at alt læses forfra.
Kvantisering - At gemme en models tal med færre cifre, så den fylder mindre og kører hurtigere, mod at kvaliteten falder en smule.
Latens - Hvor længe én forespørgsel skal vente, fra den sendes, til svaret kommer - for en AI-chat pausen før og mens den svarer.
Modelservering (model serving) - At holde en trænet model kørende på maskiner, så andre programmer kan sende den spørgsmål via et API og få svar tilbage.
Prompt caching - En funktion, der gemmer arbejdet med starten af en prompt, så senere forespørgsler, der starter ens, bliver hurtigere og billigere.
Tensor processing unit (TPU) - Googles egen chip, bygget kun til talarbejdet i neurale netværk og mest udlejet gennem Google Cloud frem for at blive solgt.
Tid til første token (TTFT) - Hvor længe en bruger venter, efter at have sendt en prompt, før den første del af svaret dukker op på skærmen.
Vidensdestillation (distillation) - At træne en lille “elev”-model til at efterligne svar fra en stor “lærer”-model, så den bevarer meget af evnen i langt mindre format.

Datalogi

Identitet og adgang · 21

Adgangskode - En hemmelig række tegn, som kun brugeren kender, og som indtastes for at bevise, at vedkommende er den, de udgiver sig for.
Adgangskontrol - De regler og mekanismer, der afgør, hvem der må bruge hvilke systemer, data eller lokaler, og på hvilken måde.
Autentificering - At kontrollere, at den, der logger ind, virkelig er den, vedkommende udgiver sig for, typisk med en loginoplysning som en adgangskode.
Autorisation - At afgøre, hvad en allerede identificeret bruger har lov til, fx hvilke filer vedkommende må åbne eller ændre.
Betinget adgang (conditional access) - Regler, der ved hvert login afgør, om en person lukkes ind, skal bevise mere eller afvises - ud fra hvem, hvor og hvilken enhed.
Brugerkonto - En registrering i et system, der lader en bestemt person eller et program logge ind, og som rummer de tildelte rettigheder.
Digital identitet - De oplysninger, der gør det muligt for et IT-system at skelne én person, enhed eller ét program fra alle andre.
Identitetsføderation - En aftale mellem organisationer om at stole på hinandens login, så en person, der er bekræftet hjemme, lukkes ind andre steder.
Identitetsudbyder - En betroet tjeneste, der gemmer brugernes identiteter, kontrollerer deres login og går i god for dem over for andre programmer.
Loginoplysning (credential) - Noget, en bruger fremviser for at bevise, hvem vedkommende er, fx en adgangskode, et nøglekort eller et fingeraftryk.
Mindste privilegium - At give hver bruger, hvert program og hver tjeneste kun de rettigheder, der er nødvendige for opgaven, og intet mere.
OAuth - En måde at lade én app handle på dine vegne i en anden tjeneste med et begrænset adgangsbevis i stedet for din adgangskode.
OpenID Connect (OIDC) - En loginstandard bygget oven på OAuth, der fortæller en app, hvem brugeren er, og ikke kun hvad den må.
Passkey - Et login uden adgangskode, hvor din enhed beviser, hvem du er, med en hemmelig nøgle, der aldrig forlader den.
Privilegeret konto - En konto med mere magt end almindelig brug, fx til at installere software, ændre indstillinger eller administrere andre brugere.
Rollebaseret adgangskontrol (RBAC) - At give rettigheder til jobroller i stedet for til enkeltpersoner og så give folk de roller, der passer til deres job.
SAML - En ældre, udbredt standard, der sender en signeret “denne bruger er logget ind”-besked fra en identitetsudbyder til en app.
Servicekonto - En konto, som bruges af et program i stedet for et menneske, så software selv kan logge ind på andre systemer.
Session - Den periode, hvor et system husker, at en bruger er logget ind, så vedkommende ikke skal bevise sin identitet ved hvert skridt.
Single sign-on (SSO) - At logge ind én gang og få adgang til mange programmer, fordi en betroet identitetsudbyder går i god for brugeren.
Styring af privilegeret adgang (PAM) - Værktøjer og regler, der låser administratorrettigheder inde, kun udleverer dem ved behov og registrerer, hvad de bruges til.

Web og data · 10

API - Et fast sæt forespørgsler, som et program tilbyder, så andre programmer kan bruge dets data og funktioner uden at se indmaden.
Cookie - En lille tekstbid, som et websted beder browseren gemme og sende med tilbage ved hvert besøg, så stedet kan genkende den.
Database - Et organiseret lager af data, som mange programmer og brugere kan søge i, tilføje til og ændre på samme tid, uden at det bliver rodet.
HTTP - De regler for forespørgsel og svar, som en webbrowser og en server følger for at hente sider, billeder og data over internettet.
JSON - Et enkelt tekstformat til at skrive data ned som navngivne værdier og lister, let at læse for både mennesker og programmer.
REST API - En udbredt slags web-API, hvor hver ting har sin egen URL, og programmer læser, tilføjer, ændrer eller sletter den med HTTP-metoder.
Same-origin policy - En browserregel, der forhindrer en side fra ét site i at læse data, som tilhører et andet site åbent i samme browser.
URL - En skrevet adresse, der fortæller, hvor noget ligger på internettet, og hvordan man når frem til det, fx en webside eller en fil.
Webapplikation - Et program, man bruger gennem en webbrowser, hvor logik og data ligger på en server i stedet for at være installeret på ens egen maskine.
Webbrowser - Programmet, man bruger til at besøge websteder - det henter sider fra servere og gør dem til noget, man kan læse og klikke på.

Styresystemer · 10

Audit-logning - Et systems registrering af, hvem der gjorde hvad og hvornår, ved de handlinger, der har betydning for sikkerheden.
Filsystem - Den måde, et styresystem organiserer gemte data i filer og mapper på og holder styr på, hvem der må bruge hver enkelt.
Kerne (kernel) - Kernen i styresystemet, som har fuld kontrol over maskinen og bestemmer, hvad hvert program må.
Log - En tidsstemplet liste over hændelser, som et system eller program skriver ned, efterhånden som de sker.
Patch - Et lille stykke software fra en leverandør, der retter en fejl - ofte en sårbarhed - i et program, som allerede er installeret.
Proces - Et program, mens det kører, med sin egen plads i hukommelsen og de rettigheder, som kontoen, der startede det, har.
Rettighed - En bestemt ret, som en konto får, fx til at læse, ændre eller slette en fil eller til at køre et program.
Sikker opstart (secure boot) - Et tjek ved opstart, der kun lader en computer køre opstartssoftware og en kerne med en betroet digital signatur.
Styresystem - Den grundlæggende software, der styrer en computer, deler den mellem programmer og holder dem adskilt fra hinanden.
Tjeneste (service) - Et program, der kører i baggrunden uden en bruger, ofte starter med computeren og venter på at håndtere forespørgsler.

Kryptografi · 10

Asymmetrisk kryptografi (public key) - Kryptering med et nøglepar - én delt åbent, én holdt privat - så fremmede kan beskytte data til dig uden en fælles hemmelighed.
Certifikatudsteder (CA) - En betroet instans, der kontrollerer identiteten på en ansøger og signerer digitale certifikater om, hvem en offentlig nøgle tilhører.
Digital signatur - Et mærke lavet med en privat nøgle, der beviser, hvem der sendte en besked, og at ingen har ændret den siden.
Digitalt certifikat - Et signeret digitalt dokument, der knytter en offentlig nøgle til et navn, fx en webadresse, så andre kan stole på, hvis nøgle det er.
End-to-end-kryptering - At kryptere en besked på afsenderens enhed, så kun modtagerens enhed kan læse den - heller ikke tjenesten, der bringer den frem.
Hashing - At lave en vilkårlig mængde data om til en kort værdi af fast længde, der ændrer sig helt, hvis blot ét tegn ændres.
Kryptografisk nøgle - Den hemmelige værdi, der styrer, hvordan data krypteres og gøres læsbare igen - den, der har den, kan læse de beskyttede data.
Nøglehåndtering - At passe på kryptografiske nøgler gennem hele deres levetid - at skabe, gemme, udlevere, skifte og til sidst destruere dem.
Offentlig nøgleinfrastruktur (PKI) - Systemet af betroede udstedere, regler og registre, der udsteder digitale certifikater og afgør, hvilke man kan stole på.
Symmetrisk kryptering - Kryptering, hvor den samme hemmelige nøgle både låser og låser data op, så afsender og modtager skal dele den på forhånd.

Netværk · 17

DNS - Det opslagssystem, der oversætter navne, som mennesker kan læse, fx example.com, til IP-adresser.
Firewall - En portvagt, der tjekker netværkstrafik mod regler og kun lukker det igennem, der er tilladt.
HTTPS - Måden, browsere og websteder udveksler sider på, hvor TLS beskytter hver besked, så ingen undervejs kan læse eller ændre dem.
Internettet - Det verdensomspændende netværk af netværk, der lader næsten enhver tilsluttet enhed nå næsten enhver anden.
IP-adresse - Et nummer, der identificerer en enhed på et netværk, så data kan leveres til den.
Klient - Det program eller den enhed, der starter en udveksling over et netværk ved at sende en forespørgsel, fx en browser, der beder om en side.
Kryptering - At kode data med en hemmelig nøgle, så kun den, der har den tilsvarende nøgle, kan læse dem.
Netværk - En samling forbundne enheder, der kan sende data til hinanden via kabler eller radiosignaler.
Netværkssegmentering - At dele ét netværk op i adskilte zoner, så et problem i én zone ikke let kan sprede sig til de andre.
Pakke - En lille, mærket bid data, der rejser selvstændigt over et netværk og samles igen ved modtageren.
Port - Et nummer, der udpeger, hvilket program på en enhed der skal modtage indgående netværksdata.
Protokol - Et aftalt sæt regler for, hvordan enheder på et netværk opbygger, sender og besvarer beskeder.
Router - En enhed, der forbinder netværk og sender hver pakke videre mod dens destination.
Server - En computer eller et program, der venter på forespørgsler over et netværk og besvarer dem, fx ved at sende en webside eller gemme e-mail.
TCP/IP - Den familie af protokoller, som internettet og de fleste andre netværk bruger til at adressere, sende og levere data.
TLS - Protokollen, der lægger en krypteret kanal om data sendt over TCP/IP, efter at modpartens certifikat er kontrolleret.
VPN - En krypteret tunnel over et offentligt netværk, der får en fjern enhed til at opføre sig, som om den var på et privat netværk.

Platform

Observerbarhed · 10

Alarmering - Regler, der straks giver den rette person besked, når et system kræver menneskelig indgriben, og som tier stille, når det ikke gør.
Distribueret sporing (tracing) - At følge én brugerforespørgsel gennem mange tjenester og tage tid på hvert trin for at se, hvor den blev langsom eller fejlede.
Metrikker - Tal, som et system måler med faste mellemrum, fx forespørgsler pr. sekund eller brugt hukommelse, så udviklingen kan følges.
Observerbarhed - Hvor godt man kan regne ud, hvad der foregår inde i et kørende system, alene ud fra de signaler, det sender ud.
Overvågning (monitoring) - At holde øje med en række udvalgte målinger på systemer over tid og advare folk, når en af dem bevæger sig uden for det normale.
Runbook - Skrevne trin-for-trin-instruktioner til at håndtere én kendt situation, fx en bestemt alarm, så enhver på vagt kan handle hurtigt.
Serviceniveauaftale (SLA) - Et skriftligt løfte i en kontrakt om, hvor godt en tjeneste skal fungere, med en pris at betale, fx penge tilbage, hvis det brydes.
Serviceniveaumål (SLO) - Et internt mål for, hvor godt en tjeneste skal fungere, fx at 99,9 % af forespørgslerne besvares inden for et sekund over 30 dage.
Sundhedstjek (health check) - En lille automatisk test, gentaget med få sekunders mellemrum, der spørger en kørende tjeneste, om den lever og kan svare.
Telemetri - De data, et kørende system sender ud om sig selv, især logs, metrikker og sporinger, så man kan se, hvordan det har det.

Softwarelevering · 10

CI/CD - At samle, teste og frigive små ændringer i software automatisk og ofte i stedet for i få, store leverancer.
DevSecOps - At bygge sikkerhedstjek ind i det daglige arbejde hos de teams, der skriver og driver software, i stedet for at tilføje dem til sidst.
GitOps - At drive systemer, så filer under versionsstyring er den eneste gyldige beskrivelse, og software hele tiden retter driften ind efter dem.
Infrastructure as code (IaC) - At beskrive servere, netværk og cloud-indstillinger i tekstfiler, som et værktøj bygger ud fra, i stedet for at sætte dem op i hånden.
Kodesignering - At sætte en digital signatur på software, så brugere og systemer kan tjekke, hvem der har lavet den, og at ingen har ændret den bagefter.
Pipeline - En fast, automatisk kæde af trin, der fører en kodeændring fra gemt fil til kørende software og stopper, hvis et trin fejler.
Software composition analysis (SCA) - Automatisk tjek af de eksterne biblioteker, et program er bygget af, for kendte fejl og licensproblemer.
Softwareforsyningskæde - Alt og alle, der indgår i at lave den software, man kører, fra eksterne kodedele til de værktøjer, der bygger og leverer den.
Softwarestykliste (SBOM) - En liste over alle komponenter og eksterne biblioteker, et stykke software indeholder, så man ved præcis, hvad det består af.
Versionsstyring - Et system, der gemmer hver version af en samling filer, og hvem der ændrede hvad hvornår, så man kan sammenligne eller rulle tilbage.

Cloud · 10

Cloud computing - At leje regnekraft, lager og software over internettet fra en udbyder og betale for forbruget i stedet for at eje det.
Cloud IAM - Cloududbyderens indbyggede system af politikker, der afgør, hvilke brugere, roller og servicekonti der må gøre hvad ved hver ressource.
Fejlkonfiguration i skyen - En forkert eller skødesløs indstilling i en cloudtjeneste - fx lager, der står åbent for alle - som blotlægger data eller systemer.
Hypervisor - Det lag software, der deler én fysisk computer op i flere virtuelle maskiner og holder dem adskilt.
Håndtering af hemmeligheder (secrets management) - At holde de adgangskoder, nøgler og tokens, som programmer bruger, i ét bevogtet lager i stedet for spredt i kode og filer.
Infrastructure as a service (IaaS) - Cloudmodellen, hvor du lejer de rå byggeklodser - maskiner, lager og netværk - og selv driver alt ovenpå.
Model for delt ansvar - Fordelingen af sikkerhedsopgaver mellem en cloududbyder og kunden, som flytter sig alt efter, hvilken slags tjeneste man køber.
Platform as a service (PaaS) - Cloudmodellen, hvor udbyderen driver maskiner og styresystem, og du kun leverer dit eget program og dets data.
Software as a service (SaaS) - Cloudmodellen, hvor du blot bruger et færdigt program over internettet, og udbyderen driver alt bag det.
Virtuel maskine - En hel computer lavet i software med sit eget styresystem, der kører side om side med andre på én fysisk maskine.

Containere og orkestrering · 10

Container - En afskærmet kasse til ét program og alt, hvad det skal bruge, som deler værtscomputerens kerne i stedet for at have sin egen.
Container escape - Et angreb, hvor kode, der kører i en container, bryder ud af den og får kontrol over værtsmaskinen nedenunder.
Container-image - Den frosne, skrivebeskyttede pakke med et program og dets filer, som ens containere startes ud fra.
Container-orkestrering - At lade software drive mange containere automatisk på tværs af en gruppe maskiner, så ingen skal starte og placere dem i hånden.
Container-register (registry) - Et fælles onlinelager, hvor container-images lægges op, får navne og versioner og hentes af de maskiner, der kører dem.
Container-runtime - Softwaren på hver vært, der rent faktisk starter, stopper og adskiller containere - containerd er et kendt eksempel.
Docker - Det udbredte værktøj, der gjorde containere nemme at bruge - det bygger container-images, deler dem og kører dem med få kommandoer.
Kubernetes - Det mest udbredte open source-system til container-orkestrering, oprindeligt bygget hos Google og udgivet i 2014.
Microservices - En måde at bygge et system på som mange små, selvstændige tjenester, der hver løser én opgave og taler sammen via et API.
Pod - Den mindste enhed, Kubernetes kører - én eller få tæt forbundne containere, der deler netværksadresse og lager.

Sikkerhed

Kontroller og tekniske grundbegreber · 25

Adgangsstyring - De regler og rutiner, der afgør, hvem der må bruge hvilke data og systemer, og som holder rettighederne korrekte over tid.
Aktivfortegnelse (asset inventory) - En samlet, opdateret liste over virksomhedens computere, enheder, systemer og software.
Autentificeringsfaktor - Én slags bevis, der bruges ved login - noget man ved, noget man har, eller noget man er.
Backup - En separat kopi af data, som gemmes, så de kan gendannes efter nedbrud, fejl eller angreb.
Change management - En styret proces for at planlægge, godkende, registrere og efterprøve alle ændringer i IT-systemer.
CIS-kontroller - En prioriteret, offentlig liste over sikkerhedstiltag fra Center for Internet Security, der viser, hvad man bør gøre først.
Endpoint - Enhver enhed, der kobles på netværket i dets yderkant og bruges direkte - fx en pc, mobil eller printer.
Endpoint detection and response (EDR) - Software på hver computer og telefon, der holder øje med tegn på angreb og kan stoppe dem på stedet.
Engangskode (OTP) - En kort kode, der virker til ét enkelt login og derefter udløber, sendt som sms eller vist i en app.
Hærdning (hardening) - At gøre et system sværere at angribe ved at slå det unødvendige fra og ændre usikre standardindstillinger.
Indtrængningsdetektion (IDS) - En vagt, der holder øje med netværkstrafik eller en maskines aktivitet og advarer ved tegn på angreb - uden selv at stoppe det.
Indtrængningsforebyggelse (IPS) - En vagt placeret i netværkstrafikkens vej, som genkender tegn på angreb og blokerer dem, mens de sker.
Menneskelig foranstaltning (kontrol) - En beskyttelse rettet mod medarbejderne selv - baggrundstjek, træning, klare pligter og det, der sker, når nogen starter eller stopper.
Multifaktorgodkendelse - Et login, der kræver to eller flere forskellige slags bevis, fx en adgangskode plus en kode eller en godkendelse i en app.
Organisatorisk kontrol - En beskyttelse, der består af regler, roller og rutiner - hvem der beslutter, hvem der gør hvad, og hvordan arbejdet skal udføres.
Patch management - Rutinen med at holde al software opdateret, så kendte svagheder lukkes, før angribere udnytter dem.
Penetrationstest - Et aftalt, simuleret hackerangreb, hvor dygtige testere forsøger at bryde ind for at vise, hvor godt systemerne reelt holder.
Security operations center (SOC) - Et team, der overvåger organisationens systemer døgnet rundt og griber ind, når en alarm peger på et reelt angreb.
SIEM - Et system, der samler logs fra hele organisationen ét sted og slår alarm, når noget ser forkert ud.
Sikkerhedsovervågning - Løbende at holde øje med systemer og netværk, så tegn på angreb eller misbrug opdages, mens der stadig er tid til at handle.
Sårbarhedsscanning - Et automatisk, gentaget tjek af systemer mod en liste over kendte svagheder, som giver en rapport over fundene.
Sårbarhedsvurdering - En gennemgang af systemer for at finde deres svagheder og prioritere, hvilke der er vigtigst at rette først.
Teknisk kontrol - En beskyttelse, der er bygget ind i hardware eller software og virker automatisk, når den først er sat op.
To-faktorautentificering - Den mest udbredte form for MFA, hvor et login kræver præcis to uafhængige beviser, typisk en adgangskode og en engangskode.
Zero Trust - Et sikkerhedsprincip om aldrig automatisk at stole på nogen - hver anmodning tjekkes, også fra netværket indefra.

Detektion og respons · 10

Anomalidetektion - At lære, hvordan normal aktivitet ser ud, og slå alarm, når noget afviger fra den, også selv om ingen regel beskriver angrebet.
Detektionsregel - En nedskrevet betingelse, som et overvågningsværktøj holder indkomne logs op imod, og som udløser en alarm, hver gang hændelserne matcher.
Falsk positiv - En alarm om et angreb eller et problem, der viser sig ikke at findes, fordi harmløs aktivitet blev taget for skadelig.
Kompromitteringsindikator (IoC) - Et spor efter et angreb, fx en kendt ondsindet webadresse eller fil, der viser, at et system sandsynligvis er kompromitteret.
Loghåndtering - At samle logs fra alle systemer ét sted, i ét format, beskyttet mod ændringer og så længe, der er brug for dem.
Logopbevaring - At fastsætte, hvor længe hver slags log gemmes, før den slettes - længe nok til at efterforske hændelser, men ikke længere end nødvendigt.
MITRE ATT&CK - Et gratis, offentligt katalog over rigtige angriberes mål og metoder, der giver forsvarere et fælles sprog for, hvordan angreb forløber.
SOAR - En platform, der binder sikkerhedsteamets værktøjer sammen og selv udfører de faste trin i håndteringen af en alarm.
Triage af alarmer - Hurtig sortering af indkomne alarmer i reelle trusler, harmløs støj og sager, der kræver et nærmere kig, så de værste håndteres først.
Trusselsjagt (threat hunting) - Målrettet søgning efter angribere, der måske allerede er inde i netværket, uden at vente på, at en alarm går i gang.

Compliance, styring og lovgivning · 43

Audit - En uafhængig gennemgang af, om en organisation faktisk følger sine egne politikker og de krav, den har forpligtet sig til.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) - Danmarks nationale myndighed for cybersikkerhed fra 2012, som i januar 2025 blev en del af Styrelsen for Samfundssikkerhed.
CER-direktivet - EU-direktivet, der skal gøre dem, der driver vitale tjenester som strøm og vand, modstandsdygtige over for sabotage, storm og oversvømmelse.
Certificering - Formelt bevis fra et godkendt eksternt organ på, at en organisations sikkerhed lever op til en offentlig standard som ISO 27001.
Compliance- og risikokoordinator - En rolle, ofte på begynderniveau, der følger med i, hvilke regler der gælder, hvor organisationen halter, og hvordan risici håndteres.
Compliance-køreplan (roadmap) - En tidsplan, der gør en liste over mangler til ordnede trin med ejere og datoer for at opfylde et sæt krav.
Cyberrobusthedsforordningen (CRA) - EU-forordningen, der kræver, at producenter af tilsluttede produkter og software gør dem sikre og bliver ved med at rette fejl.
D-mærket - Et dansk mærke, der viser, at en virksomhed håndterer IT-sikkerhed og data ansvarligt, med en gratis selvevaluering som første skridt.
Databehandler - En ekstern part, der håndterer personoplysninger på vegne af en anden organisation og kun efter dennes anvisninger.
Databehandleraftale - En skriftlig aftale, der fastlægger, hvordan en leverandør må håndtere personoplysninger på ens vegne.
Dataetik - At spørge ikke kun, om en brug af data er lovlig, men om den er fair, åben og i tråd med, hvad folk kan forvente.
Dataansvarlig - Den organisation, der bestemmer, hvorfor og hvordan personoplysninger bruges, og derfor bærer hovedansvaret efter GDPR.
DORA-forordningen - EU-forordningen, der skal sikre, at banker, forsikringsselskaber og andre finansielle virksomheder kan klare IT-nedbrud og cyberangreb.
EU-direktiv - En type EU-lov, der fastsætter mål, som alle medlemslande skal nå, men lader hvert land skrive sin egen nationale lov for at nå dem.
EU-forordning - En type EU-lov, der gælder direkte og ens i alle medlemslande, uden at der skal en national lov til for at indføre den.
Gap-analyse - En sammenligning af, hvad en organisation gør i dag, og de krav, den ønsker at leve op til.
GDPR - EU's databeskyttelseslov, der beskytter personoplysninger og giver folk rettigheder over, hvordan de bruges.
Governance, risk og compliance (GRC) - Det samlede arbejde med at styre sikkerheden fra toppen, beslutte hvilke farer der skal håndteres, og vise at reglerne overholdes.
Grå roller - Sikkerhedsjob, der ligger mellem teknik, ledelse og mennesker - hvor man koordinerer og oversætter frem for at bygge systemerne selv.
Informationssikkerhedskoordinator - Den person, der holder organisationens daglige sikkerhedsarbejde organiseret, fulgt op og rapporteret til ledelsen.
ISO 27000-serien - Familien af internationale standarder for informationssikkerhed med ISO 27001 i centrum og vejledninger bygget omkring den.
ISO 27001 - Den internationale standard for at drive et ledelsessystem for informationssikkerhed, som man kan opnå certificering efter.
ISO 27001 Annex A (bilag A) - De 93 referencekontroller bagerst i ISO 27001, som enhver organisation, der følger standarden, skal holde sine kontroller op imod.
ISO 27002 - En vejledende standard, der beskriver hver sikkerhedskontrol i detaljer - hvad den skal og hvordan den indføres.
Konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse (DPIA) - En skriftlig vurdering, før man går i gang, af hvordan en planlagt brug af personoplysninger kan skade folk, og hvordan det undgås.
Kontinuerlig forbedring (PDCA) - En gentagen firetrins-cyklus - Plan, Do, Check, Act - for at blive lidt bedre for hver runde.
Ledelsesansvar - Den øverste ledelses pligt til at eje, godkende og kunne dokumentere virksomhedens sikkerhedsarbejde.
Ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS) - De politikker, roller, processer og dokumenter, en organisation bruger til at styre sin informationssikkerhed planlagt og ensartet.
Leverandørstyring - At sikre, at eksterne partnere, der håndterer ens data eller systemer, lever op til ens sikkerhedskrav.
Minimumskrav (NIS2) - Den grundliste af sikkerhedstiltag, som alle organisationer under NIS2 skal have på plads.
NIS1-direktivet - EU's første fælles cybersikkerhedslov fra 2016, der stillede krav om sikkerhed og indberetning til vitale tjenester, til NIS2 afløste den.
NIS2-direktivet - EU's cybersikkerhedslov, der stiller fælles sikkerhedskrav til organisationer i vigtige og kritiske sektorer.
NIS2-loven - Den danske lov, der skriver EU's NIS2-regler ind i dansk ret og fastlægger, hvem der fører tilsyn med dem.
NIST Cybersecurity Framework (CSF) - Et gratis amerikansk rammeværk, der inddeler sikkerhedsarbejdet i seks overordnede funktioner, fra styring til genopretning efter et angreb.
Personoplysninger - Enhver oplysning om en levende person, der kan identificeres, enten direkte eller ved at sætte flere oplysninger sammen.
Privacy by design - GDPR-princippet om, at beskyttelse af personoplysninger skal bygges ind i systemer fra starten.
Rammeværk - En færdig, fælles struktur af mål og kontroller, som en organisation følger for at opbygge og tjekke sit sikkerhedsarbejde.
Selvevaluering - At en organisation selv tjekker sin sikkerhed mod en fast liste af spørgsmål eller kriterier uden en ekstern kontrollant.
Sikkerhedsmodenhed - Hvor langt en organisations sikkerhed er nået - fra tilfældig og personafhængig til planlagt, målt og løbende forbedret.
Sikkerhedsmåling (KPI'er) - Tal, der er valgt på forhånd for at vise, om sikkerhedsarbejdet har den effekt, det skal have.
Statement of Applicability (SoA) - Et dokument, der gennemgår hver kontrol i ISO 27001's anneks og angiver, om den anvendes, og hvorfor.
Tilsynsmyndighed - Den offentlige myndighed i hvert EU-land, der fører tilsyn med GDPR, behandler klager og kan kræve bøder; i Danmark Datatilsynet.
Væsentlige og vigtige enheder (NIS2) - De to grupper af organisationer, NIS2 gælder for, opdelt efter sektor og størrelse, med strengere tilsyn for de væsentlige.

Applikationssikkerhed · 12

Angrebsflade - Summen af alle de steder, hvor en udefrakommende kan forsøge at komme ind i et system, sende data ind eller hente data ud.
API-sikkerhed - Beskyttelse af de API'er, som programmer taler sammen igennem, så hver kalder kun kan se og ændre det, den har lov til.
Cross-site request forgery (CSRF) - Et angreb, hvor en ondsindet side får brugerens browser til at sende en forespørgsel til et site, som tror, brugeren selv bad om den.
Cross-site scripting (XSS) - Et angreb, der smugler et skadeligt script ind på en webside, så det kører i browseren hos alle, der besøger siden.
CSRF-token - En hemmelig værdi, som et site lægger i sine egne formularer og tjekker ved hver ændring, så forespørgsler fra andre sites afvises.
Inputvalidering - At tjekke alle data, et program modtager, mod faste regler, før de bruges, og afvise alt, der ikke passer.
OWASP Top 10 - En udbredt, jævnligt opdateret liste over de ti mest alvorlige slags sikkerhedsfejl i webapplikationer.
Sikker udviklingslivscyklus (SDL) - Et fast sæt sikkerhedstrin bygget ind i alle faser af softwareudvikling, fra planlægning og design over test til frigivelse.
SQL injection - Et angreb, hvor tekst skrevet i en formular læses af databasen som en kommando, så en udefrakommende kan læse eller ændre dens data.
STRIDE - En huskeregel, der deler trusler op i seks slags, så et team tjekker hver del af et design for hver slags efter tur.
Trusselsmodellering - At sætte sig ned med en tegning af et system og finde ud af, hvad der kan gå galt, hvem der kan stå bag, og hvad man vil gøre ved det.
Web application firewall (WAF) - Et filter foran et website, der læser hver webforespørgsel og blokerer dem, der ligner kendte angreb.

Grundbegreber · 38

Aktiv - Alt af værdi for organisationen, som skal beskyttes - data, systemer, enheder, medarbejdere eller viden.
CIA-triaden - Informationssikkerhedens tre søjler - fortrolighed, integritet og tilgængelighed.
Compliance - At leve op til gældende regler, lovgivning og standarder - fx NIS2, GDPR og ISO 27001.
Credential stuffing - At prøve stjålne brugernavne og adgangskoder fra ét læk på mange andre sider i håb om, at folk har genbrugt adgangskoden.
Cyber- og informationssikkerhed - Beskyttelse af en organisations data, systemer og processer mod tab, misbrug og afbrydelser.
Dataklassifikation - At sortere data efter, hvor følsomme de er - fx offentlige, interne eller fortrolige.
Den menneskelige faktor - Hvordan menneskers vaner, stress, tillid og opmærksomhed påvirker sikkerheden - en almindelig vej ind for angribere, men også et forsvar.
Exploit - Et stykke kode eller en række trin, der gør en kendt svaghed i et system til reel adgang eller kontrol for en angriber.
Forsyningskædeangreb - At ramme mange mål på én gang ved først at overtage en leverandør, et produkt eller en opdatering, som de alle stoler på.
Fortrolighed - At sikre, at kun de rette personer kan se en given information.
Fysisk sikkerhed - At beskytte bygninger, rum og udstyr, så ingen bare kan gå ind og tage, ødelægge eller koble sig på dem.
Governance - Hvordan ledelsen styrer sikkerheden - sætter retningen, fordeler ansvaret og tjekker, at det virker.
Insidertrussel - Skade, der kommer fra en person, som allerede er betroet inde i organisationen - enten med vilje eller ved en fejl.
Integritet - At sikre, at information forbliver korrekt og fuldstændig og ikke ændres ved et uheld eller uden tilladelse.
IT-drift - Det team og det daglige arbejde, der holder en organisations computere, systemer og netværk kørende.
Konsekvens - Hvor stor skade en hændelse vil gøre for forretningen, hvis den faktisk sker - i penge, tid, tillid eller sikkerhed.
Kontrol (foranstaltning) - Et tiltag, der mindsker risikoen - teknisk som en lås på et system, eller organisatorisk som en regel eller træning.
Lagdelt sikkerhed (defence in depth) - Flere uafhængige lag af beskyttelse oven på hinanden, så det næste lag stadig stopper angriberen, når ét svigter.
Lateral bevægelse - Det, en angriber gør efter at have fået fodfæste - at sprede sig fra maskine til maskine inde i netværket.
Legacy-system - Et gammelt system, som forretningen stadig er afhængig af, men som ikke længere kan opdateres, udskiftes eller beskyttes på normal vis.
Malware - Skadelig software, der sniger sig ind på en computer eller telefon for at stjæle, spionere, ødelægge eller tage kontrollen.
Man-in-the-middle-angreb - En angriber, der i det skjulte sidder mellem to parter og læser eller ændrer deres beskeder, mens begge tror, de taler direkte sammen.
Menneskelig fejl - En ærlig fejl begået af et menneske - et forkert klik, en tabt bærbar, en fil sendt til den forkerte - der skader sikkerheden.
Overbelastningsangreb (DoS/DDoS) - Et angreb, der oversvømmer en hjemmeside eller tjeneste med så meget trafik, at rigtige brugere ikke længere kan komme til.
Perimetersikkerhed - Beskyttelse af grænsen mellem organisationens eget netværk og omverdenen, hvor det, der allerede er indenfor, bliver betroet.
Rettighedseskalering (privilege escalation) - En angriber med et lille fodfæste, der skaffer sig flere rettigheder end tildelt - helt op til fuld kontrol over systemet.
Risiko - Sandsynligheden for, at en trussel udnytter en sårbarhed, sammenholdt med hvor slem konsekvensen vil være.
Sandsynlighed - Hvor sandsynligt det er, at en given trussel faktisk udnytter en svaghed og gør skade inden for en bestemt periode.
Security by design - At tænke sikkerhed ind fra starten i systemer og processer i stedet for at tilføje den til sidst.
Sessionskapring - Overtagelse af en brugers session efter login, så angriberen behandles som brugeren uden at kende adgangskoden.
Sikkerhedshændelse - En hændelse, der har skadet eller snart kan skade fortroligheden, integriteten eller tilgængeligheden af information eller systemer.
Sikkerhedspolitik - Et dokument, der fastlægger organisationens mål, ansvar og principper for informationssikkerhed.
Sårbarhed - En svaghed, som en trussel kan udnytte til at gøre skade.
Tilgængelighed - At sikre, at information og systemer kan bruges af de rette personer, når der er brug for dem.
Trussel - Alt, der kan skade organisationen - en angriber, en skødesløs fejl, en brand eller et strømsvigt.
Trusselsaktør - Den person eller gruppe, der står bag et angreb - fx en kriminel bande, en fremmed stat, en aktivist eller en uforsigtig medarbejder.
Uafviselighed (non-repudiation) - Så stærkt bevis for, hvem der gjorde noget, at vedkommende ikke senere kan nægte at have gjort det.
Zero-day-sårbarhed - En fejl, som angribere kender, før producenten gør, så der ikke findes nogen rettelse at installere, den dag den bliver udnyttet.

Mennesker, kultur og awareness · 17

Awareness - Medarbejdernes viden om sikkerhed, og hvordan de handler på den i det daglige arbejde.
Awareness- og træningsansvarlig - Den person, der har ansvaret for at lære medarbejderne at opdage og undgå angreb og for at måle, om deres vaner faktisk ændrer sig.
Awareness-modenhed - Et mål for, hvor langt en organisation er nået med at gøre sikkerhed til en del af, hvordan dens folk tænker og handler.
Awareness-program - En planlagt og løbende indsats for at ændre medarbejdernes adfærd omkring sikkerhed - med målgrupper, budskaber, metoder og målbare mål.
Direktørsvindel (CEO fraud) - Svindel, hvor kriminelle udgiver sig for at være chefen eller en leverandør og narrer ansatte til at betale eller sende data.
Human firewall - En medarbejderstab, der fungerer som første forsvarslinje ved at opdage og stoppe angreb rettet mod mennesker.
Nudging - Små, venlige skub, der gør det sikre valg til det lette valg, uden at forbyde noget.
Phishing - Falske mails eller beskeder sendt i stor mængde for at narre folk til at udlevere oplysninger eller klikke på noget skadeligt.
Phishing-simulering - At sende medarbejderne harmløse falske phishingmails for at se, hvem der klikker, og lære dem at genkende de ægte.
Pretexting - At finde på en troværdig historie og rolle, fx en ny kollega eller en revisor, for at få nogen til at dele oplysninger.
Ransomware - Skadelig software, der låser en organisations data og kræver løsepenge for at låse dem op igen.
Sikkerhedskultur - De fælles vaner og holdninger til sikkerhed, der styrer, hvordan folk handler, når ingen holder øje.
Skygge-IT (shadow IT) - Apps og værktøjer, som medarbejdere bruger i arbejdet, uden at IT-afdelingen kender til eller har godkendt dem.
Smishing (sms-svindel) - Phishing sendt som sms, typisk en kort, hastende besked med et link eller et nummer, man skal ringe til.
Social engineering - Manipulation af mennesker, så de udleverer oplysninger eller adgang, i stedet for at bryde direkte ind i systemer.
Spear phishing - En phishing-besked skræddersyet til én person eller ét team, så den ligner noget fra en, de kender.
Vishing (telefonsvindel) - Svindel via telefon eller taleopkald, hvor folk narres til at udlevere oplysninger, koder eller penge.

Beredskab og hændelser · 12

Beredskabsplan - En nedskrevet og godkendt plan for, hvordan organisationen reagerer, når noget går galt - hvem gør hvad og i hvilken rækkefølge.
Business continuity plan (BCP) - En plan for at holde det vigtigste arbejde i gang under og efter en krise, også mens systemerne er nede.
Databrud - En hændelse, hvor fortrolige oplysninger bliver set, taget, ændret eller mistet af nogen, der ikke burde have dem.
Disaster recovery plan (DRP) - En teknisk plan for at få data og systemer tilbage efter et nedbrud eller angreb i en fastlagt rækkefølge og tid.
Eskaleringsprocedure - Aftalte regler for, hvornår et problem skal sendes videre op til en mere erfaren eller mere ansvarlig person, og til hvem.
Genopretningsmål (RTO/RPO) - To aftalte grænser ved nedbrud - hvor længe et system må være nede (RTO), og hvor meget af de seneste data der må gå tabt (RPO).
Hændelseshåndtering - Den organiserede måde, en virksomhed opdager, stopper og rydder op efter et sikkerhedsangreb eller uheld og vender tilbage til normal drift.
Hændelsesrapportering - At give de rette personer og myndigheder besked om en alvorlig sikkerhedshændelse - hurtigt og inden for faste frister.
Kommunikationsplan - En plan for, hvem der siger hvad til hvem under en krise - medarbejdere, kunder, myndigheder og presse.
Krisestyring - Hvordan topledelsen leder hele organisationen gennem en alvorlig begivenhed - beslutninger, prioriteter, medarbejdere, kunder og presse.
Lessons learned - At se tilbage efter en hændelse eller øvelse for at finde ud af, hvad der virkede, hvad der fejlede, og hvad der skal ændres.
Table-top-øvelse - En øvelse rundt om et bord, hvor et team taler sig igennem en tænkt krise trin for trin for at afprøve sine planer.

Risikostyring · 20

CVE og CVSS - Et offentligt ID-nummer for hver kendt svaghed i software (CVE) og en score fra 0 til 10 for, hvor alvorlig den er (CVSS).
Heat-map - Et farvekodet skema, der placerer hver risiko efter, hvor sandsynlig og skadelig den er, så de værste lyser rødt.
Konsekvensanalyse (BIA) - En analyse af, hvad et nedbrud eller en hændelse vil betyde for forretningen, og hvor længe hver aktivitet kan ligge stille.
Kritiske aktiver - De systemer, processer eller data, som forretningen ikke kan køre uden, og som derfor skal beskyttes først.
Kvalitativ risikoanalyse - At vurdere risici med ord eller enkle skalaer, fx lav, middel og høj, ud fra skøn frem for præcise tal.
Kvantitativ risikoanalyse - At sætte tal på risici - hvor ofte et tab kan ske, og hvad det vil koste - så de kan sammenlignes i kroner.
Residual risiko - Den risiko, der stadig er tilbage, når kontrollerne er på plads, fordi ingen beskyttelse fjerner faren helt.
Risikoaccept - En bevidst og dokumenteret beslutning om at leve med en risiko i stedet for at bruge flere ressourcer på at mindske den.
Risikoappetit - Hvor meget risiko ledelsen er villig til at leve med for at nå virksomhedens mål.
Risikohåndtering - Valget af, hvad man gør ved hver risiko - accepterer den, mindsker den, deler den med andre eller undgår den helt.
Risikoidentifikation - Første trin i en risikovurdering - at finde og skrive ned, hvad der kan gå galt, med hvad, og hvorfor.
Risikooverførsel - At flytte regningen for en risiko over på en anden part, typisk via en forsikring eller en kontrakt med en leverandør.
Risikoovervågning - At holde øje med kendte risici over tid, så ændringer opdages, og beslutninger tages op igen, før de bliver forældede.
Risikoprofil - Det samlede billede af de farer, en organisation står over for, og hvor alvorlige de er ud fra størrelse, branche, data og systemer.
Risikoreduktion - At sænke en risiko ved at indføre kontroller, der gør den mindre sandsynlig eller mindre skadelig, hvis den sker.
Risikostyring - Det løbende arbejde med at finde, vurdere og håndtere risici, så tid og penge bruges der, hvor de beskytter mest.
Risikoundgåelse - At fjerne en risiko helt ved ikke at udføre, eller holde op med at udføre, den aktivitet, der skaber den.
Risikovurdering - At finde ud af, hvad der kan gå galt, hvor sandsynligt det er, og hvor meget skade det vil gøre, så de største risici håndteres først.
Threat intelligence - Opdateret viden om aktuelle angribere og deres metoder, indsamlet så angreb kan stoppes, før de rammer.
Trusselsbillede - Et overblik over de typer trusler, en virksomhed kan blive udsat for lige nu, og hvem eller hvad der står bag.