Nudging

Begrebet stammer fra Richard Thaler og Cass Sunsteins bog Nudge (2008), der definerer et nudge som ethvert element i valgarkitekturen, der ændrer adfærd på en forudsigelig måde uden at forbyde muligheder eller ændre de økonomiske incitamenter væsentligt. Den filosofiske betegnelse er libertær paternalisme: Designeren styrer, men den, der vælger, kan billigt vælge fra. Det psykologiske grundlag er teorien om to tankesystemer - de fleste sikkerhedsbeslutninger (klikke, godkende, dele) træffes af det hurtige, automatiske System 1, så indgreb, der virker i selve valgøjeblikket, slår viden, der blev formidlet uger forinden. Rammeværk fra praksis som det britiske Behavioural Insights Teams EAST (gør det Easy, Attractive, Social, Timely) og den tidligere MINDSPACE-tjekliste omsætter det til designregler.

I sikkerhed er standardvalget det stærkeste nudge. Kampagner, der på forhånd sætter MFA-registrering i gang, sikre standardindstillinger, automatisk skærmlås, delingslinks, der som standard gælder "personer i din organisation" frem for "alle med linket", og password managers, der kun udfylder automatisk på det rigtige domæne, udnytter alle, at inerti arbejder for sikkerheden i stedet for imod den. Synlighedsnudges omfatter bannere om ekstern afsender, advarsler ved første kontakt og advarsler om lookalike-domæner; feedbacknudges omfatter styrkemålere til adgangskoder, som Ur m.fl. (USENIX Security 2012) viste kan skubbe brugere mod stærkere adgangskoder, når vurderingen er streng. Nudges baseret på sociale normer ("87 procent af dine kolleger har slået MFA til") bruger beskrivende normer, og forpligtelsesnudges beder folk bekræfte deres hensigt før en risikabel handling.

Den vigtigste faldgrube er tilvænning. Gentagne, ens advarsler bearbejdes mindre og mindre; Akhawe og Felts store feltstudie af browseradvarsler (USENIX Security 2013) viste markant forskellige click-through-rater mellem browsere med forskelligt advarselsdesign, og et banner på hver eneste eksterne mail bliver hurtigt usynligt. Modtrækkene er sjældenhed (advar kun ved reelt usædvanlige hændelser), varierende eller kontekstspecifik formulering og placering af advarslen dér, hvor beslutningen træffes. Nudges har også et loft: De flytter sandsynligheder, men stopper ikke en målrettet eller narret bruger, så de supplerer hårde kontroller i stedet for at erstatte dem.

Etisk skal nudges være gennemsigtige og i brugerens egen interesse. Det omvendte - design, der udnytter de samme bias mod brugeren - er dark patterns, og EU's forordning om digitale tjenester (DSA) art. 25 forbyder onlineplatforme at bruge grænseflader, der vildleder eller manipulerer brugerne. "Sludge" betegner friktion, der gør det gode valg sværere. Til forskel fra en sikkerhedspolitik indebærer et nudge ingen sanktion og kræver ingen håndhævelse, hvilket gør det billigt, men også betyder, at efterlevelse ikke kan kræves eller revideres på samme måde.