HTTPS

HTTPS begyndte med Netscapes SSL i midten af 1990'erne og blev første gang beskrevet i RFC 2818, HTTP Over TLS (2000); reglerne findes nu i RFC 9110, som definerer URI-skemaet https, og hvordan klienten skal kontrollere serverens identitet mod certifikatet. En typisk udveksling med HTTP/1.1 eller HTTP/2 foregår sådan: Navnet slås op, der åbnes en TCP-forbindelse til port 443, og der køres et TLS-håndtryk, hvor ClientHello bærer værtsnavnet i udvidelsen Server Name Indication (RFC 6066) og protokolvalget i ALPN (RFC 7301, fx h2 eller http/1.1); certifikatkæden og subjectAltName valideres, og først derefter sendes HTTP-forespørgslen inde i TLS-records. HTTP/3 (RFC 9114) kører over QUIC på UDP 443, hvor TLS 1.3 er bygget ind i transportlagets håndtryk (RFC 9001); klienter opdager det via Alt-Svc-headeren eller DNS-posttypen HTTPS (RFC 9460).

HTTPS krypterer metode, sti, forespørgselsstreng, headere, cookies og indhold, men ikke alt. IP-adresser, porte, timing og beskedernes omtrentlige størrelse er stadig synlige, DNS-opslaget afslører navnet, medmindre der bruges krypteret DNS, og SNI-feltet er traditionelt sendt i klartekst; Encrypted Client Hello, standardiseret som RFC 9849 i 2026, lukker det hul, hvor både browser og server understøtter det. Et gyldigt certifikat beviser kontrol over domænet, ikke hæderlighed: Phishing-sider får rutinemæssigt gratis domænevaliderede certifikater via ACME (RFC 8555). Certificate Transparency-logs gør det muligt for domæneejere at opdage certifikater, der er udstedt til deres navne uden deres vidende.

Det svageste punkt er overgangen fra HTTP. Skriver brugeren blot domænenavnet, kan den første forespørgsel gå ud over almindelig HTTP, og en angriber på vejen kan holde offeret på HTTP, mens angriberen selv taler HTTPS med det rigtige websted (SSL stripping, demonstreret af Moxie Marlinspike i 2009). HTTP Strict Transport Security (RFC 6797) fortæller browseren, at domænet kun må tilgås over HTTPS i max-age sekunder, eventuelt inklusive subdomæner, og browsernes preload-liste fjerner selv den første usikre forespørgsel. Sessionscookies skal også have Secure-attributten, ellers kan de lække via en HTTP-forespørgsel til samme vært. Browsere blokerer det meste blandede indhold og mærker HTTP-sider "Ikke sikker"; Chrome udskiftede hængelåsen med et neutralt ikon i 2023, netop fordi brugerne læste den som et tegn på, at et websted er troværdigt.

I virkelige installationer slutter HTTPS ofte, før applikationen gør. CDN'er og load balancere afslutter TLS, og strækningen til den bagvedliggende server er kun beskyttet, hvis den krypteres igen; virksomheders TLS-inspektionsproxyer bryder bevidst end-to-end-krypteringen ved at installere deres eget rodcertifikat på administrerede enheder. Driftstjek dækker derfor hele kæden: omdirigering fra HTTP til HTTPS og HSTS, deaktivering af gamle protokolversioner, certifikatoversigt og automatisk fornyelse (levetiden for offentlige certifikater skæres ned i trin, til 200 dage fra marts 2026) samt kryptering mellem de interne lag.