IP-adresse

En IPv4-adresse (RFC 791, 1981) er på 32 bit og skrives som fire decimale oktetter, fx 192.0.2.10. Hver adresse deles i et netværkspræfiks og en værtsdel. Det oprindelige klassebaserede system (klasse A, B og C) spildte adresser og blev i 1993 afløst af Classless Inter-Domain Routing (CIDR, nu RFC 4632), hvor præfiksets længde angives eksplicit: 192.0.2.0/24 dækker 256 adresser, og routere videresender efter længste præfiksmatch. En række blokke er reserveret: 10.0.0.0/8, 172.16.0.0/12 og 192.168.0.0/16 til private netværk (RFC 1918), 127.0.0.0/8 til loopback, 169.254.0.0/16 til link-local-autokonfiguration, 100.64.0.0/10 til carrier-grade NAT (RFC 6598) og 192.0.2.0/24, 198.51.100.0/24 og 203.0.113.0/24 til dokumentation (RFC 5737).

Med kun omkring 4,3 milliarder mulige adresser løb IPv4 tør: IANA tildelte sine sidste frie blokke til de regionale registre i februar 2011, og RIPE NCC foretog sine sidste IPv4-tildelinger i november 2019. Adresse- og portoversættelse (NAT/NAPT) holder IPv4 kørende ved at lade mange enheder dele én offentlig adresse, hvor routeren omskriver kildeportene. Det er også grunden til, at en adresse og et tidsstempel ofte ikke kan identificere en kunde bag carrier-grade NAT, medmindre kildeporten også er logget.

IPv6 (RFC 8200) bruger 128-bit adresser skrevet som otte grupper hexadecimale cifre, hvor sekvenser af nuller forkortes med :: (kanonisk form i RFC 5952), fx 2001:db8::1 fra dokumentationspræfikset 2001:db8::/32. Et subnet er normalt et /64, og værter konfigurerer sig ofte selv via SLAAC (RFC 4862), typisk med midlertidige privatlivsadresser, der skifter over tid (RFC 8981). Hver IPv6-grænseflade har desuden en link-local-adresse i fe80::/10 og som regel flere globale adresser. Et almindeligt blindt punkt er, at styresystemer har IPv6 slået til som standard, så netværk, der kun filtrerer og overvåger IPv4, kan have ustyrede IPv6-veje, og falske router advertisements kan omdirigere trafik, medmindre man bruger RA Guard (RFC 6105).

Adresser tildeles statisk, via DHCP (RFC 2131) eller DHCPv6 og kobles til linklagets MAC-adresser med ARP (RFC 826) i IPv4 og Neighbor Discovery i IPv6. Som bevis for identitet er en adresse svag: Afsenderadresser kan forfalskes i envejstrafik som UDP-oversvømmelser, men et gennemført TCP-håndtryk viser dog, at afsenderen kunne modtage pakker sendt til adressen. Angribere bruger rutinemæssigt VPN, cloud-servere og netværk af residential proxies, så blokering af enkelte adresser har begrænset effekt, og geolokationsdatabaser er omtrentlige. Juridisk fastslog EU-Domstolen i Breyer-sagen (C-582/14, 2016), at en dynamisk IP-adresse kan være en personoplysning for en webstedsoperatør, der har lovlige midler til at identificere brugeren, så IP-logs er omfattet af databeskyttelsesforordningen.