Kodesignering

Alle ordninger for kodesignering lægger en digital signatur over et digest af artefaktet, men formaterne varierer efter platform. Microsoft Authenticode (introduceret 1996) indlejrer en PKCS#7/CMS SignedData-struktur i PE-filens certifikattabel og hasher filen, idet checksummen og selve signaturområdet udelades; Apples codesign gemmer et code directory med hashes per side og kræver notarisering for Gatekeeper; Java signerer JAR-manifester; Linux-distributioner signerer repository-metadata eller pakker med OpenPGP-nøgler; Android bruger APK Signature Scheme v2 og senere, som dækker hele arkivet. Underskriverens X.509-certifikat skal have extended key usage codeSigning (OID 1.3.6.1.5.5.7.3.3) og kæde op til en rod i verifikatorens tillidslager.

Tidsstempling løser problemet med udløb. Signaturen sendes til en Time-Stamping Authority efter RFC 3161, som kontrasignerer signaturens hash med et betroet tidspunkt; verifikatorer accepterer så signaturen, efter certifikatet er udløbet, så længe det var gyldigt på tidsstemplet. Det påvirker også tilbagekaldelse: bliver en nøgle kompromitteret, kan CA'en tilbagekalde med en invalidity date, så kun signaturer tidsstemplet efter kompromitteringen fejler. Offentligt betroede kodesigneringscertifikater er underlagt CA/Browser Forums Code Signing Baseline Requirements, der siden 1. juni 2023 kræver, at abonnentens private nøgle genereres og opbevares i et hardwarebaseret kryptomodul (HSM, token eller HSM-tjeneste i skyen), og som siden 1. marts 2026 begrænser certifikaters gyldighed til 460 dage.

Sigstore, et OpenSSF-projekt, tilbyder "nøgleløs" signering rettet mod open source- og container-forsyningskæder: cosign henter et OIDC-token for underskriverens identitet (en persons e-mail eller en CI-workflows identitet), Fulcio udsteder et certifikat til en flygtig nøgle, der er gyldigt i omkring ti minutter, signaturen og certifikatet registreres i transparensloggen Rekor, og verifikatorer tjekker både den forventede identitet og udsteder og optagelsen i loggen. Notary Projects notation er et PKI-baseret alternativ til OCI-artefakter; npm, PyPI og Maven Central har i forskellige former indført Sigstore-baseret provenance eller signaturer.

Den vigtigste begrænsning er, at en signatur bevidner, hvem der signerede, ikke hvad koden gør. Stjålne nøgler har signeret malware (Stuxnet brugte certifikater stjålet fra Realtek og JMicron), og kompromitterede byggesystemer giver fuldt gyldige signaturer på ondsindet kode, som med SolarWinds Orion i 2020 og 3CX' desktopklient i 2023. Effektive programmer beskytter derfor nøgler i HSM'er med separat godkendelse af hver signering, signerer kun i hærdede frigivelsespipelines frem for på udvikleres maskiner, kobler signaturer med build-provenance (SLSA) og SBOM'er og håndhæver verifikation hos modtageren: Windows Defender Application Control- eller AppLocker-politikker, macOS Gatekeeper, pakkehåndteringens signaturtjek og admission controllers i Kubernetes, der afviser usignerede images.