Beredskabsplan

Begrebet bruges på to niveauer, og forskellen betyder noget, når man læser standarder. I NIST SP 800-34 Rev. 1 er "contingency planning" den overordnede disciplin, mens information system contingency plan (ISCP) er en bestemt plan for at genoprette ét system. Samme vejledning nævner tilgrænsende plantyper med hvert sit omfang: business continuity plan, continuity of operations plan, krisekommunikationsplan, plan for beskyttelse af kritisk infrastruktur, plan for håndtering af cyberhændelser, disaster recovery-plan og evakueringsplan for bygningen. I dansk praksis betegner "beredskabsplan" oftest det overordnede dokument, der binder dem sammen, så en dansk beredskabsplan svarer ofte til NIST's paraply og ikke til en enkelt ISCP.

NIST SP 800-34 beskriver en proces i syv trin: udarbejd en politik for beredskabsplanlægning; gennemfør konsekvensanalysen; identificér forebyggende kontroller; udarbejd beredskabsstrategier; skriv planen; planlæg test, træning og øvelser; og planlæg vedligeholdelse. Selve ISCP'en er efter baggrundsoplysningerne bygget op i tre faser: aktivering og varsling, hvor nedbruddet vurderes, og planen formelt sættes i værk; genopretning, hvor driften genetableres i den dokumenterede rækkefølge; og rekonstitution, hvor systemet valideres, testes og sættes tilbage i normal drift, og planen deaktiveres. I NIST SP 800-53 Rev. 5 dækkes samme område af kontrolfamilien CP, især CP-2 Contingency Plan, CP-4 test, CP-9 backup af systemet og CP-10 genopretning og rekonstitution af systemet.

Den overordnede plans eget indhold er mest organisatorisk: kriterier for aktivering og for, hvem der må erklære en hændelse eller en krise, beredskabsorganisationen med navngivne roller og stedfortrædere, beslutningsmandater (fx hvem der må koble organisationen fra internettet eller standse produktionen), eskalerings- og kontaktlister inklusive leverandører, forsikringsselskab, advokater og myndigheder samt henvisninger til de underliggende planer og playbooks. Versionsstyring, en ejer og en fast revisionscyklus er en del af planen, og kopier skal være tilgængelige offline, fordi dokumentserveren kan være blandt de systemer, der er nede.

NIS2 artikel 21, stk. 2, kræver foranstaltninger til hændelseshåndtering og driftskontinuitet, og i den danske offentlige forvaltning har pligten til at planlægge for videreførelse af kritiske funktioner en længere historie i det nationale beredskabssystem. De hyppigste svagheder, øvelser afslører, er forældede kontaktlister, manglende stedfortrædere, uklar beslutningskompetence mellem IT og ledelse og underliggende planer, der forudsætter den samme infrastruktur, som hændelsen har taget væk. En beredskabsplan er ikke det samme som hændelseshåndtering: hændelseshåndtering er processen med at håndtere en sikkerhedshændelse, mens beredskabsplanen er den forberedte ramme, der rummer hændelseshåndteringen sammen med kontinuitet, genopretning og kommunikation.