Offentlig nøgleinfrastruktur (PKI)

En PKI består af mere end certifikatudstederen. De typiske komponenter er en rod-CA (offline, i en HSM), en eller flere udstedende CA'er, registreringsinstanser, der kontrollerer ansøgere, et repository til certifikater og CRL'er, valideringstjenester (CRL-distributionspunkter, OCSP-respondere), software hos den tillidshavende part, der udfører stivalidering efter RFC 5280 §6, og de trust stores, der bestemmer, hvilke rødder der er tillidsankre. De styrende dokumenter er en certifikatpolitik (Certificate Policy, hvad certifikaterne må bruges til) og en Certification Practice Statement (hvordan udstederen faktisk drives), normalt opbygget efter rammen i RFC 3647. Selve X.509 stammer fra 1988 som en del af ITU-T's directory-standarder; RFC 5280 er internetprofilen.

Tillidsmodellerne varierer. Web-PKI'en er en række uafhængige hierarkier, som browser- og styresystemleverandører udvælger via deres rodprogrammer, reguleret af CA/Browser Forums Baseline Requirements og med Certificate Transparency (RFC 6962; RFC 9162 definerer version 2) som offentligt kontrollag. Virksomheds-PKI'er er private hierarkier, oftest Active Directory Certificate Services, der bruges til 802.1X-netværksadgang, VPN, smartcard-login, S/MIME og enhedsidentitet via Intune eller anden MDM. Bro- og krydscertificerede strukturer forbinder separate hierarkier, som i USA's Federal PKI, og name constraints (RFC 5280 §4.2.1.10) begrænser en underordnet CA til bestemte navnerum. OpenPGP's web of trust er det vigtigste ikke-hierarkiske alternativ, men har kun fået udbredelse i snævre miljøer.

Protokoller til udstedelse og livscyklusstyring er dér, hvor det meste driftsarbejde ligger: ACME (RFC 8555) til automatiserede domænevaliderede certifikater, EST (RFC 7030), SCEP (RFC 8894) og CMP (RFC 4210, opdateret af RFC 9480) til enheder og virksomhedsklienter. Når offentligt betroede TLS-certifikater siden marts 2026 højst må gælde i 200 dage og er på vej mod 47 dage i 2029, holder manuel fornyelse ikke længere, og et overblik over alle certifikater bliver en central kontrol.

De typiske fejl er organisatoriske snarere end matematiske: et udløbet rod- eller mellemcertifikat, der tager alle tjenester ned på én gang, en intern rodnøgle på en online, domænetilsluttet server, tilbagekaldelsesinfrastruktur, som ingen overvåger, så CRL'er stille udløber, og klienter afviser forbindelser, og certifikatskabeloner i AD CS, der lader enhver godkendt bruger bestille et certifikat til en domæneadministrator (ESC1-klassen af fejlkonfigurationer, som SpecterOps beskrev i 2021). En PKI skal også planlægge algoritmeskift; overgangen fra SHA-1 til SHA-256 tog det meste af et årti, og migrering af hierarkier til post-kvante-signaturer som ML-DSA (FIPS 204) rejser samme problem med langt større nøgler og signaturer. I Danmark er MitID Erhverv og de nationale OCES-certifikater eksempler på PKI drevet som offentlig infrastruktur, og kvalificerede tillidstjenesteudbydere efter eIDAS revideres efter ETSI EN 319 411 og er underlagt nationalt tilsyn.