Observerbarhed

Begrebet stammer fra reguleringsteknik, hvor Rudolf Kálmán i 1960 definerede, at et lineært system er observerbart, hvis dets indre tilstand kan rekonstrueres ud fra dets output over en endelig tid. Softwareverdenen lånte ordet i midten af 2010'erne, især via Twitters observability-team og senere Honeycomb, om evnen til at forklare vilkårlig systemadfærd ud fra udsendt telemetri uden at udrulle ny kode. Forskellen til overvågning er, at overvågning dækker kendte ukendte med foruddefinerede tjek, mens observerbarhed sigter mod ukendte ukendte i distribuerede systemer, hvis fejltyper ikke alle kan forudses.

Den populære fremstilling med tre søjler (logs, metrikker, sporinger) beskriver datatyper frem for selve egenskaben og kritiseres for at fremme tre adskilte siloer. Det, der i praksis gør et system observerbart, er korrelation og dimensionalitet: hver hændelse bærer de samme identifikatorer (trace-ID, service.name, deploymentversion, tenant, region), så den, der undersøger, kan springe fra en latensspids i en metrik til exemplar-sporinger og videre til loglinjerne for ét span. En beslægtet tilgang gemmer brede strukturerede hændelser, én post pr. arbejdsenhed med snesevis eller hundredvis af felter, og afleder metrikker fra dem på forespørgselstidspunktet, hvilket bevarer felter med høj kardinalitet som kunde-ID, som et lager med forhåndsaggregerede metrikker ville afvise.

OpenTelemetry, et CNCF-projekt dannet i 2019 ud fra OpenTracing og OpenCensus, udgør det leverandørneutrale lag: API'er og SDK'er til programmeringssprogene, semantiske konventioner for attributnavne, wire-protokollen OTLP og Collectoren til at modtage, behandle og eksportere telemetri. Signalerne er traces, metrics, logs og baggage, og profilering er ved at blive tilføjet som endnu et signal. Når instrumenteringen er afkoblet fra backenden, kan leverandøren af lager og analyse skiftes uden at instrumentere koden igen.

Observerbarhed har reelle omkostninger og fejltyper. Mængden af telemetri vokser med trafik og kardinalitet, så sampling, opbevaringsniveauer og attributbudgetter er tekniske beslutninger med afvejninger i detaljegrad. Telemetri indeholder ofte personoplysninger (IP-adresser, bruger-ID'er, forespørgselsparametre), hvilket bringer den ind under databeskyttelsesforordningens krav om dataminimering og opbevaringsbegrænsning. Instrumentering, der findes, men ikke kan forespørges under en hændelse, fordi ingen kender skemaet, eller værktøjet er for langsomt, giver kun lidt værdi. Serviceniveaumål giver observerbarheden et formål ved at fastlægge, hvilken brugervendt adfærd der betyder noget, og de samme korrelerede data understøtter sikkerhedsundersøgelser og threat hunting.