Internettet

Internettet voksede ud af ARPANET, som sendte sine første beskeder i 1969 med Network Control Program. Den 1. januar 1983 skiftede ARPANET til TCP/IP på en koordineret "flag day", og derfor angives 1983 normalt som internettets fødselsår. Akademiske backbone-net som NSFNET fulgte, og det kommercielle internet tog over, efter at NSFNET's backbone blev nedlagt i 1995. World Wide Web, som Tim Berners-Lee skabte på CERN omkring 1989-1991, er en applikation, der kører på internettet, ikke et synonym for det; e-mail, DNS, VPN og industriel telemetri bruger den samme infrastruktur.

Teknisk er internettet et net af autonome systemer (AS): netværk under én administrativ routingpolitik, hver identificeret af et AS-nummer. De udveksler oplysninger om, hvad der kan nås, med BGP-4 (RFC 4271), og routing mellem dem følger forretningsmæssige hensyn snarere end korteste vej: Kunder betaler udbydere for transit, mens netværk af nogenlunde samme størrelse ofte udveksler trafik gratis via peering, typisk på internetudvekslingspunkter (IXP'er). Unikke identifikatorer koordineres hierarkisk: IANA tildeler adresseblokke og AS-numre til fem regionale internetregistre (AFRINIC, APNIC, ARIN, LACNIC og RIPE NCC, som dækker Europa inklusive Danmark, Mellemøsten og dele af Centralasien), og DNS-rodzonen er ankeret for navnerummet.

Arkitekturen hviler på få designvalg. IP tilbyder kun best-effort-levering af datagrammer uden garanti for levering, rækkefølge eller timing; pålidelighed lægges ud i endepunkterne efter end-to-end-argumentet fra Saltzer, Reed og Clark (1984). IP er den "smalle talje" i et timeglas: mange linkteknologier nedenunder, mange applikationer ovenover. Routerne i kernen holder ingen tilstand pr. forbindelse, hvilket gjorde nettet skalerbart og robust, men sikkerhed var ikke en del af det oprindelige design.

Det giver nogle vedvarende svagheder. IP autentificerer ikke afsenderadresser, hvilket muliggør spoofing og reflektionsbaserede DDoS-angreb, medmindre netværkene anvender ingress-filtrering (BCP 38). BGP accepterer i vid udstrækning ruteannonceringer på tillid, så fejlkonfigurationer og kapringer kan omdirigere trafik for hele præfikser, som da Pakistan Telecoms annoncering tog YouTube ned globalt i 2008; Resource Public Key Infrastructure med validering af ruteoprindelse (RFC 6811) er den vigtigste modforanstaltning. For en organisation betyder en internetforbindelse, at den konstant bliver scannet: Søgemaskiner som Shodan og Censys indekserer eksponerede tjenester, og nyeksponerede tjenester bliver typisk afprøvet inden for timer. Styring af den eksterne angrebsflade, redundante forbindelser til internetudbydere og DDoS-beskyttelse er derfor standardkontroller dér, hvor det interne netværk møder internettet.