STRIDE

STRIDE blev introduceret af Loren Kohnfelder og Praerit Garg i et internt Microsoft-dokument, "The threats to our products", i april 1999 og blev senere bygget ind i Microsofts Security Development Lifecycle og det gratis Threat Modeling Tool. Hvert bogstav er brud på en sikkerhedsegenskab: Spoofing bryder autentificering, Tampering bryder integritet, Repudiation bryder uafviselighed, Information disclosure bryder fortrolighed, Denial of service bryder tilgængelighed, og Elevation of privilege bryder autorisation. Den kobling er modellens praktiske værdi, fordi hver trusselskategori peger direkte på en familie af modforanstaltninger: stærk autentificering og certifikat-pinning for S, MAC'er, signaturer og adgangskontrol for T, manipulationssikre auditlogs for R, kryptering og dataminimering for I, kvoter, rate limits og redundans for D og mindst mulige rettigheder og sikker inputhåndtering for E.

STRIDE anvendes normalt på et dataflowdiagram med fem elementtyper: eksterne entiteter, processer, datalagre, dataflows og tillidsgrænser. I STRIDE-per-element vurderes kun de relevante bogstaver for hver type. Eksterne entiteter er udsat for S og R; processer for alle seks; datalagre for T, I og D samt R, når lageret er en auditlog; og dataflows for T, I og D. Tillidsgrænser har ingen trusler i sig selv, men markerer, hvor dataflows kræver størst opmærksomhed. STRIDE-per-interaction analyserer i stedet hvert flow som en kombination af kilde, destination og interaktion, hvilket giver færre, men mere kontekstuelle fund, og det er den tilgang, Threat Modeling Tool bruger.

Modellen er et hjælpemiddel til at klassificere og finde trusler, ikke en risikovurdering. Microsoft parrede den en tid med DREAD til scoring, men DREAD blev opgivet, fordi vurderingerne var for subjektive, og i dag vurderes STRIDE-fund typisk med CVSS, en simpel matrix for sandsynlighed og konsekvens eller organisationens egen risikometode. Typiske fejl er at behandle de seks kategorier som en udtømmende liste, hvilket overser forretningslogik og misbrugsscenarier, og at anvende STRIDE på hele systemet som én kasse i stedet for at dele det op. Privatlivstrusler som sammenkædning eller identificerbarhed ligger uden for STRIDE; LINDDUN er udviklet som modstykket for privatliv, og angrebstræer eller kill chain-modeller supplerer den med en angriberorienteret analyse. Adam Shostacks kortspil Elevation of Privilege gør de samme kategorier til en struktureret teamøvelse.