Agent2Agent-protokol (A2A)

Google annoncerede A2A den 9. april 2025 sammen med en stor gruppe lanceringspartnere og overdrog protokollen til Linux Foundation den 23. juni 2025, hvor den styres som et leverandørneutralt projekt med en referenceimplementering under Apache 2.0 og SDK'er i flere sprog. Version 1.0, udgivet i marts 2026 og af projektet betegnet som den første stabile udgave, definerer datamodellen normativt i Protocol Buffers og mapper den til tre bindinger: JSON-RPC 2.0 over HTTP, gRPC og en HTTP+JSON/REST-variant. Streaming over HTTP sker med Server-Sent Events, og langvarigt arbejde kan i stedet melde tilbage via push-notifikationer til webhooks, som klienten registrerer pr. opgave.

Opdagelse begynder med Agent Card, et JSON-dokument, der efter konvention ligger på /.well-known/agent-card.json efter mønsteret for well-known-URI'er i RFC 8615. Kortet angiver agentens identitet og udbyder, dens tjenestegrænseflader, kapabilitetsflag som streaming eller push-notifikationer, en liste af skills med beskrivelser og eksempler på input samt de sikkerhedsskemaer, en kalder skal opfylde (API-nøgle, HTTP bearer, OAuth 2.0-flows, OpenID Connect eller gensidig TLS). Et fyldigere kort kan forbeholdes autentificerede kaldere via GetExtendedAgentCard, og v1.0 tilføjede kryptografisk signerede kort over en kanonisk JSON-form, så en klient kan verificere, hvem der har udgivet kortet, i stedet for at stole på den, der serverer det.

Arbejde modelleres som en Task med et ID tildelt af serveren og en tilstandsmaskine: submitted, working, input-required, auth-required og sluttilstandene completed, failed, canceled og rejected. De afbrudte tilstande er det, der gør A2A egnet til delegering over flere runder, fordi fjernagenten kan holde pause og bede om afklaring eller legitimation. Beskeder har en rolle og en liste af Parts, der hver rummer præcis én af tekst, rå bytes, en URL eller strukturerede JSON-data; resultater returneres som Artifacts, der kan streames i bidder. Centrale operationer er bl.a. SendMessage, SendStreamingMessage, GetTask, ListTasks, CancelTask og SubscribeToTask.

Designprincippet er uigennemsigtighed: agenter udveksler opgaver og resultater, aldrig deres prompts, værktøjer, hukommelse eller ræsonnement. Det adskiller A2A fra Model Context Protocol, hvor en klient ser hvert værktøjs skema og kalder det næsten som et funktionskald; mange systemer bruger MCP inde i en agent og A2A mellem agenter. Uigennemsigtigheden har en sikkerhedspris. En fjernagents korttekst, statusbeskeder og artifacts er upålideligt input, der kan bære prompt injection, og autentificering af transporten siger intet om, hvorvidt den delegerede handling bør tillades, så autorisation, rate limits og auditlogning af forespørgsler mellem agenter forbliver integratorens ansvar.